Om Den Kummerlige Trio

DEN KUMMERLIGE TRIO er glad musikalsk underholdning, der med et glimt i øjet plejer at gå rent ind hos folk i alle aldre.

DEN KUMMERLIGE TRIO tager udgangspunkt i det enkelte arrangement, og indretter deres optræden ind efter de givne rammer. Nogen gange er det med “GAMLE HITS I UORIGINAL INDPANKING” og nogen gange er det underholdning hvor også trioens egne hits står for skud. Den store fleksibilitet, gør de tre herre til et oplagt valg i mange situationer; Musik til fest, musik til firmafest, musik til bryllup, musik til fødselsdage, musik på plejehjem, musik til gadefester o.s.v.

– – –

Festlige Frede, Muntre Morten og Lille Lystige Lasse kaster sig frygtløst ud i gamle danske hits, udenlandske klassikere, egne kreationer og frække nyfortolkninger i en lejerbålsagtig atmosfære. Den flerstemmige skønsang og de enkle arrangementer forsøges peppet op med skrøner og gamle vittigheder.

Ud over at tage fokus på landets store og små scener, har trioen også holdt sig i baggrunden ved en lang række bryllupper, som et kærkomment alternativ til den almindelige suppe, steg og is-musik. DEN KUMMERLIGE TRIO spiller nemlig også gerne op til hygge og dans ved privatfester. Her spænder repertoiret over alle tiders hits fra det forrige århundrede – fra Guldalder Dansktop og Grand Prix klassikere over The Beatles og Crowded House til Shu-Bi-Dua og Gasolin.

Vælg imellem:

Underholdende indslag 
Røverhistorier og egne underholdne hits i akustisk setup.
1 x 15-30 minutter

Hygge og dans
Vi spiller “Gamle hits i uoriginal indpakning” til hygge og dans.
1 x 30, 1 x 45, 1 x 60, 1 x 90, 2 x 45, 3 x 45 minutter